Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Ordensregler

Læs ordensreglerne for Bådelauget her

  • Det påhviler det enkelte medlem at tage hensyn til andre og ikke belaste naturen ved hærværk eller ved bortkastning af affald og lignende.
    Det er ikke tilladt at efterlade fisk/fiskeaffald under nogen form på bådebroen og Bådepladsen.
  • Både, der lægges for svaj, skal holde rimelig afstand til de andre både og deres fortøjninger.
    Pæle og bundklodser skal være tydeligt afmærkede.
  • Både må ikke fortøjes direkte til bådebroen, og der må ikke fortøjes kun med anker.
  • Ved oplægning af både for vinteren skal pæle, bundklodser og anden fortøjning også tages på land.
  • Både, der oplægges, må ikke ligge ved ophalerstedet eller i trailersporet.
  • Alle både skal have et ID-mærke synligt på siden af fartøjet: K for Klintegården og S for Krageholmvej og SS for Stølsgårdsvej plus husnummer.

    ID-mærket skal også være synligt, selvom det kun er ”korttidsparkering”.

    Både uden ID nr. vil blive fjernet fra bådelaugets plads og anmeldt til politiet som hittegods.
  • Bådejere kan optages som nye medlemmer, hvis de er parcelejere på Klintegården eller Stølsgården. Indmeldelse foretages til bådelaugets kasserer.

    Nøgle til kæden ved vejen kan købes hos formanden

    NB! Bådepladsen kan ikke overdrages eller lånes ud til andre end familie til den pågældende parcelejer.